De lækreste hæklerier

Endelig svar på – Glutamatdecarboxylase ;-)

Når… Jeg gik jo og ventede på svar på blodprøverne, for om jeg har en type 1 diabetes… Det svar fik jeg så faktisk ‘allerede’ i går (prøverne blev taget den 24).. Jeg henvendte mig selv til dem oppe på Vejle sygehus og til deres laboratorie allerede da de åbnede 7.30, da det jo var derfra blodprøverne skulle analyseres. Her talte jeg med en meget hjælpsom sekretær, der sagde at hun nok lige skulle rykke for dem, og 10 minutter efter, ringede hun mig op, og sagde at jeg fik dem i dag (i går) inden kl 15. SKØNT!

Kl 12 ca fik jeg så svarende inde på www.sundhed.dk – som jo faktisk er en genial side! Jeg fandt først ud af i forgårs at jeg kunne gå ind og læse min egen journal osv?! Smart!

Men jeg forstod så ikke de svar jeg havde fået, på den her prøve der viste tallene for Glutamatdecarboxylase (det er jo ikke for almindelige mennesker, at skulle udtale de betegnelser!) 😉
Jeg havde et prøvesvar eller har, der hedder <5, og når man så kigger på betegnelsen, siger den at alt under <31, er indenfor normalområdet – MEN bioanalytikeren der tog prøverne, sagde at man kun ville have de stoffer, hvis man havde en type 1 diabetes… HM!!!

Så jeg var ret desperat for at få fat i en læge, der kunne fortælle mig, om jeg var købt eller solgt på den front! Jeg ringer så til min egen praktiserende læge, fordi jeg tænker at de selvfølgelig kan se svarende nede ved dem, og må kunne hjælpe mig med noget afklaring, så jeg ikke bliver helt bims! MEN NEJ… De har ikke adgang til det, og hvis de skal kunne hjælpe mig, skal jeg ringe til OUH og bede dem, om at give min praktiserende læge adgang til disse… DU GODESTE!

Jeg ringer til OUH og kommer igennem til en sekretær.. Jeg fortæller hende at jeg gerne vil have svar, så om hun kan sende det videre til en læge eller nogen der i det mindste, kan give min egen læge adgang, for så kan de hjælpe mig, og så behøver lægerne på OUH ikke at bruge tid på det. Men det eneste svar jeg får er ”Dine prøver har ikke været forbi en læge endnu, når de har været det, skal vi nok henvende os til dig, jeg kan ikke være behjælpelig med yderligere”… Prøv lige at være højgravid, maks presset og pisse nervøs på samme tid, og så ellers bare føle, at man løber panden totalt mod en mur! Nå… Jeg venter hele eftermiddagen, i håb om at der er en som henvender sig til mig, men nej…

Så skriver jeg en besked inde i appen der hedder mitsygehus, hvor jeg spørg om mulighederne for at blive kontaktet, da jeg rigtig gerne vil have svar, de kan også bare sende et svar til mig på mail, bare for denne ene prøve.. Jeg får et svar tilbage, om at jeg har en telefonisk samtale med en diabetessygeplejerske i morgen, så det er jo heldigvis lige om lidt – Det skriver de fandme ordret! Jeg var lige ved at gå op i limningen, men bider det selvfølgelig i mig, og tænker at hvis jeg nu lige slår fornuften til på øverste etage, så ved jeg godt, at der er mange mennesker, der har langt mere brug for hjælp end jeg har! Så tag dig lige sammen Amalie 😉 Sagt til mig selv imens jeg tuder over min uvidenhed og usikkerhed!

Det bliver torsdag JUHUUU!!! Jeg har en samtale kl 11.40, så står op kl 6 og laver morgenmad, fordi min kvote af søvn ikke kunne strækkes længere, af ren og skær nervøsitet. Endelig ringer den her søde diabetes sygeplejerske, som jo gerne vil gennemgå mine blodsukkermålinger men også blodprøverne! SKØNT!
Hun siger at langtidsblodsukker og gennemsnitsblodsukker er faldet (det havde jeg jo også læst mig frem til 😉 Irriterende patient her ;-)) Og så spørg jeg ind til denne Glutamatdecarboxylase… Først bliver der ret stille, og så siger hun “Jamen ud fra hvad jeg se, ser resultaterne jo fine ud, så vi må håbe alt hvad vi kan på at det forsvinder når du har født. Men jeg er lidt usikker på denne test, så du må hellere også lige spørge lægen, når du kommer herover i næste uge!” Såååå ja…

Jeg regner nu med at det ikke er en type 1, men syntes ikke helt at jeg har fået en tydeligt svar, jeg sådan kan binde mig op på, og udover det, havde de slet ikke videregivet til sekretæren, at jeg skulle have en ny tid til scanning og samtale (der skal fastsættes igangsættelses dato osv), sygeplejersken kunne bare se at det stod i et journal notat! Men jeg håber der snart kommer en tid, den er dog endnu ikke dukket op i min e.boks. Jeg bliver sindssyg 😉

Ps: Vi gennemgik også mine blodsukkermålinger, og jeg er nu på 4 enheder til morgen og middag, 5 til aften og 5 til nat (den langtidsvirkende) så er blevet hævet med en til aften og en til nat 😉 Og nu minder det mig om, at jeg skulle have målt for 20 minutter siden, så må hellere komme i sving!! :s

(Billedet skjuler alle mine mange strækmærker ret godt! Har virkelig fået mange, det ser så frygteligt ud! Men hey, der kommer et lille menneske ud af det <3)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De lækreste hæklerier